Etik i Sundby Asyl

                                                                                                                   juni 2024

Baggrund

I 2023 afsluttede vi et projekt omkring forældresamarbejde i Netværket Asylselskabet. Projektet har med dets afslutning betydet, at vi har kigget på, hvad vi har fået ud af projektet i forhold til vores dertil opstillede mål. Derudover har vi også haft fokus på, hvad vi ønskede at arbejde videre med, og fortsat kvalificere i praksis.

I løbet af projektet har vi indsamlet data via en forældrespørgeskemaundersøgelse. Noget af det vi kunne uddrage af denne undersøgelse, var kommunikation som af nogle forældre opleves som værende sårbart. Dette både i forhold til den der formidler beskeden, den der modtager og den der evt. er tilhører, i det rum vi skaber for dialoger ved aflevering og afhentning.

Proces

Vi har som faglige fyrtårne og leder drøftet emnet og søgt litteratur. Vi har brugt det forpligtende Netværk Asylselskabet til sparring, dog uden held til at finde ind til den egentlige kerne. Vi har gjort os umage med at søge litteratur, men ikke været i stand til at finde materiale om hvad og hvornår noget er sårbart, i de daglige dialoger med forældrene. Søger vi på nettet kommer der materiale om den svære samtale, men det var ikke der vores fokus lå.

Derefter havde de faglige fyrtårne og leder sparring med institutionens pædagogiske konsulent. Igennem sparringen nåede vi frem til, at vi som personalegruppe kunne kigge nærmere på begrebet etik som indgangsvinkel. Dette i forhold til de daglige dialoger og den sårbarhed, der kan være forbundet hermed. I forhold til den videre teori om etik, har vi kontaktet Søren Smidt, som anbefalede litteratur til formålet. Søren Smidt er cand. Psych, ph.d. samt en del af vores institutionsbestyrelse.

Vi valgte at bruge vores pædagogiske dag i januar 2024, på at arbejdet med emnet etik. Dagen blev planlagt i samarbejde med de faglige fyrtårne og leder. Via oplæg og fælles refleksioner på selve dagen, er vi nået frem til et fælles udgangspunkt for, hvordan vi forstår etik i Sundby Asyl. Ved at arbejde med begrebet og teori herom, vil vores faglige etiske ståsted være med baggrund i gammel filosofiske traditioner, BUPL´s etiske grundlag fra 2010, og Søren Engelsen´s 5 perspektiver, som er beskrevet i bogen ”Etiske færdigheder i pædagogisk praksis”, af forfatter med samme navn.

På vores pædagogiske dag havde vi også et oplæg og efterfølgende refleksioner om mentalisering, som et særligt greb til, at være bevidst om vores faglige etiske tilgang, i samvær med forældre, børn og personale.

Hvordan ser det ud i Sundby Asyl?

Arbejdet med begrebet etik ud fra ovenstående teoretiske perspektiver, gav os på den pædagogiske dag mulighed for at reflektere over vores faglighed og praksis, hvilket har kvalificeret vores pædagogiske praksis.

Vi har sammen bygget et fundament med en bevidsthed om, at etik er et utømmeligt emne. Arbejdet på den pædagogiske dag, har været med til at vi har kunne nedskrive retningsgivende sætninger for, hvordan vi ønsker at have fokus på etik i vores arbejde.

Det betyder at vi som fagpersoner i Sundby Asyl:

  • Har bevidsthed om det etiske aspekt i vores professionelle virke. Det betyder at kunne bruge professionsetikken i et tæt samarbejde med forældrene, hvor kerneopgaven er i fokus.

Fx når vi har samtaler med forældrene, så har vi altid på forhånd drøftet indholdet ud fra en professionsetisk tilgang med vores kollegaer. Vi går ikke til samtaler på private holdninger.

  • Forholder os med åbenhed, nysgerrighed og omsorg i forhold til, at blive klogere på samspil og relationer. Med andre ord at besidde det som vi i Sundby Asyl kalder en reflekteret situationsfornemmelse.

Fx i forældresamarbejdet hvor vores holdning er, at forældrene ved mest om deres barn, og vi som fagpersoner har en større viden om børns trivsel, udvikling. Læring og dannelse generelt. I det møde har vi som professionelle et ansvar for at søge så meget viden som muligt, til gavn for samarbejdet omkring barnet.  Det betyder at den viden vi skal søge, skal være ud fra en reflekteret situationsfornemmelse, hvor vi spørger om så lidt som muligt og så meget som nødvendigt.

  • Kan bruge refleksion og dømmekraft med hensyn til både den enkelte og fællesskabet i en pædagogisk praksis, hvor dilemmaer opstår som en naturlig del af dagligdagen.

Fx når vi møder forældrene i døren, så bruger vi summen af alt vores viden om etik, for hele tiden at vurdere, om det er et sårbart emne, og for hvem det kan være sårbart. Med den refleksion vurderer vi, hvorvidt vi kan give beskeden, om vi skal give beskeden på et andet tidspunkt, eventuelt over telefonen, eller om vi skal lave en aftale med forældrene om et møde.

  • Indgår i en refleksionspraksis som bygger på tillid og samarbejde. Dette i en erkendelse af at vi bruger os selv som arbejdsredskab.

Fx har vi I Sundby Asyl skabt forskellige fora, hvor der er tid og rum til at reflektere over praksis. Disse refleksioner kan forekomme på forskellige niveauer, men summen er, at det skal være med til at sikre, en faglig og etisk korrekt tilgang, i samarbejdet med forældrene om netop deres barn/børn.

Teoretisk afsæt i Sundby Asyl

Etik betyder læren om principperne for vurdering af, hvad der er godt og ondt og dets betydning for den rigtige, handling over for andre mennesker. Etikken afgør fælles værdier, holdninger og normer i en kultur indenfor en bestemt periode. Det betyder at etik i Sundby Asyl også bunder i vores menneskesyn, og i en kultur som er bygget op gennem mange år, og som ændres og udvikles over tid.

Etik handler i praksis om, hvordan man forholder sig til andre mennesker, hvordan man reflekterer over, hvad der er rigtigt eller forkert i forskellige situationer. Etik handler om de værdier der ændrer sig hele tiden – se bare på de pædagogiske strømninger der har forandring som konstant.

Etik er en faglig filosofisk tradition, som handler om, hvordan etiske problemstillinger systematisk er blevet diskuteret, fra antikken hos de græske filosoffer og frem til vor tid.  Den filosofiske tradition giver ikke konkrete svar på, hvad vi skal gøre. Det må vi selv finde ud af.

Men disse traditioner kan kvalificere vores forståelse af etiske problemstillinger, dilemmaer samt hvilke valg vi træffer i vores etiske bevidsthed. Hvilken type etik læner man sig op ad i en given situation? Det behøver ikke være sådan at man hælder til en type etik, men snarer at man kan forstå og anvende de tre typer, som også kan flette sig ind og ud af hinanden. De tre forskellige typer af etik udspringer af følgende:

* Dydsetikken: Aristoteles (384 f.vt. – 322 f.vt.) – græsk filosof og videnskabsmand.

Lægger vægt på det gode menneske, det at være et godt menneske, samt fokus på det gode liv. Fokus på dømmekraft som guide til det bedste valg i forskellige situationer. At øve og lære igennem praksis, med udgangspunkt i tre grundlæggende elementer:

  • Gode overordnede mål for sine handlinger
  • Så vidt muligt specificere det konkrete mål
  • Overveje hvilke midler, der bedst muligt gør en i stand til at nå frem til dette mål.

*Pligtetikken: Immanuel Kant (1724 1804) – tysk filosof er den moderne pligtetiks grundlægger.

Man styrer efter en retning i forhold til, hvad der er rigtigt eller forkert. Der lægges her vægt på at handle, i overensstemmelse med gældende regler og love.

* Nytteetikken: John Stuart Mill (1806 – 1873) – engelsk filosof:

Lægger vægt på resultat, det vil sige at få det bedst mulige resultat. Her er afvejning af konsekvenser det styrende. Nytteetikken lægger ikke op til absolutte principper som pligtetikken, men i højere grad op til kalkule – en beregning af fordele og ulemper, omkostninger og gevinster ved bestemte handlinger.

BUPLs ”Etiske grundlag for pædagoger”

Det er refleksionen og bevidstheden der i virkeligheden gør handlingen etisk. I vores arbejde med etik i Sundby Asyl har vi også inddraget BUPL´s etiske grundlag for pædagoger.

Hensigten med BUPL´S etiske grundlag er at kvalificere praksis, og understøtte fælles refleksioner om de etiske problemstillinger, som pædagoger møder i den daglige praksis.

At drage omsorg for børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse, indebærer svære etiske overvejelser og valg. Det er afgørende at disse gøres til genstand for fælles refleksioner, og ikke gøres til et individuelt anliggende for den enkelte pædagog.

Det etiske grundlag for pædagoger, indleder med at fastslå formålet med netop det professionsetiske grundlag som, at det skal bruges til at kvalificere dialoger og overvejelser om etiske udfordringer i arbejdet. Dermed kan et etisk grundlag være med til at højne den etiske bevidsthed, og videreudvikle en etisk forsvarlig praksis.

Derfor tjener ”etisk grundlag for pædagoger”, det formål at udvide pædagogers dømme – og beslutningskraft. Det etiske grundlag er således ikke en facitliste, hvori svaret kan findes, men det er en prioritering af en række fælles normer og værdier, som den pædagogiske profession forpligter sig på.

Etik handler om at være i dialog med hinanden om, hvorvidt praksis lever op til de værdier vi i fællesskab har besluttet, med udgangspunkt i vores viden om pædagogisk arbejde.

Etik og pædagogik hænger sammen. Det handler om:

  • At træffe valg i praksis
  • At bruge sin dømmekraft
  • At turde reflektere over de valg der træffes.
  • Tage stilling til hvilke hensyn der er nødvendige at inddrage i praksis.
  • Reflektere over hvilke etiske spørgsmål og dilemmaer, der ligger i vores valg og beslutninger.

Pædagogisk etisk grundlag fungerer som nogle mere overordnede sætninger. Derfor kan der være gode grunde til at supplere med perspektiver, der tager mere udgangspunkt i praksiserfaringer end i abstrakte principper og generelle idealer, som det etiske grundlag afspejler. Det er en anden måde at kunne omsætte høje mål og idealer, – til praksis.

Søren Engelsens 5 perspektiver

Søren Engelsen taler i sin bog om at undersøge, hvad forskellige basale menneskelige færdigheder kan hjælpe den praktiserende pædagog med i en konkret praksissammenhæng, hvor der skal handles korrekt, ud fra en kompleksitet, af mulige relevante handlinger og forskellige perspektiver.

Der argumenteres for, at følgende 5 færdigheder er fundamentale for at kunne danne et etisk perspektiv i pædagogisk praksis:

  1. Perspektiv fleksibilitet.

At kunne skifte synsvinkel fleksibelt i etisk relevante situationer, for eksempel at kunne skifte fra et bredere til et snævrere perspektiv og omvendt.

At kunne skifte mellem erfaring og reflekterede handlinger. Erfaring på tidligere oplevelser. Hvad sættes i spil, hvornår og hvordan, samt hvorfor.

  • Empati.

Empati er evnen, der gør os i stand til at forstå andre mennesker. – at kunne sætte sig i en andens sted. At tage den andens perspektiv i betragtning. Ikke blot forståelse for den andens ydre adfærd, men også forstå indre forhold ved den anden.

  • Emotionel åbenhed.

At kunne bruge sine emotioner passende som kilde til værdiinformation.

Følelseslivet ses som at, have en afgørende rolle i etableringen af det etiske perspektiv. Det emotionelle liv som værende styrende for vores handlinger. I hvilke henseende er emotioner, etisk konstruktive og på hvilken måde er de ikke.

Det handler om at være i stand til at op – eller nedjustere følelsesmæssigt engagement, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

  • Selvforståelse og selvregulering.

At have kendskab til sig selv og sine egne tilbøjeligheder, samt evnen til selvregulering, særligt (men ikke kun) emotionel selvregulering.

Udbredelsen af det etiske perspektiv er også betinget af pædagogers egen trivsel – en sund identitet/faglig identitet.

  • Etisk intuition.

At kunne erfare etisk relevante emner direkte uden overvejelser og slutningsrækker.

Anerkende at den praktiske intuition spiller en rolle i den pædagogiske praksis. 

Mentalisering

Peter Fonagy mfl. anses som nøgleperson i udviklingen af det teoretiske grundlag for den mentaliserende tilgang.

Mentalisering er en berigende tilgang til forståelse af os selv og andre. Vi anvender alle mentalisering, enten bevidst eller ubevidst i forhold til os selv, samt i vores relationer med andre. Det handler om at være opmærksom på egne tanker og følelser, samt at kunne forstå andres perspektiver, intentioner og følelser. Gennem mentalisering udvikler vi evnen til at skabe dybere og mere meningsfulde forbindelser med dem omkring os (centerformentalisering.dk). 

Mentalisering og empati kan forveksles, men er ifølge Fonagy ikke det samme. Fonagy beskriver Empati som snævrere end mentalisering, da han mener empati kun henviser til bevidsthed om andres mentale tilstande og responsen herpå. Dette vil sige at empati skal forstås som halvdelen af mentaliseringen.

Ved at vi har en mentaliserende indstilling i vores møde med forældrene, kan det have betydning for hvorvidt mentaliseringen lykkedes.