Kreativitet i bogform
Vi har søgt og fået penge fra BUPL`s udviklingsfond til at gennemføre et kreativt projekt.
Det er et udviklingsprojekt og en undersøgelse af hvad det vil sige selv at skabe sine egne visuelle fortællinger og omsætte dem til bogform. Vi kalder projektet “Kreativitet i Bogform”.
Det uddannede personale blev indført i en grafisk-illustrativ-teknik og metode som havde til formål at højne personalets kreative evner og lyst til at fortælle billedsprogligt.
Temaet for bøgerne i dette projekt er mad og måltiderne, dette har vi valgt for at skabe sammenhæng og fordybelse da vi i forvejen arbejder med mad og måltider i huset.
Vi begyndte i januar 2013 og arbejde med projektet gennem hele året. Alle børn fik mulighed for at lave deres egne bøger, emnet var “Rejse i Danmark”. Hver pædagog valgte et tema under “rejse i Danmark” f.eks. bondegård, eventyr, vikinger, kongehuset mm. og lavede bøger med en lille gruppe børn af gangen med det valgte tema.
Gennem dette projekt gav vi børnene mulighed for at udtrykke sig kreativt på et højere niveau end de kunne før. Børnene overraskede sig selv og os, med deres kreative formåen “se hvad jeg kan“.
Projektet blev afsluttet med en vellykket fernisering i november måned, hvor forældre og andre gæster blev inviteret.