Koloni
Vi tager på koloni én gang om året fra tirsdag til fredag. Koloni er et tilbud for alle børn der er fyldt tre år.
Vores koloni hedder Skovly og ligger ved Præstø, og ejes af Asylselskabet. Det er et gammel charmerende hus, der minder om en trelænget gård, hvor der er sovesal i den ene afdeling med legeloft og i den anden afdeling køkken, opholds – og spisesal. Der er også en stor have med bålplads, masser af klatretræer og buske man kan gemme sig i. Der er i marts 2020 blevet etableret ny legeplads på kolonien. Der er stort område med gynger og rutschebane, et område med sandkasse og en tarzan bane rundt i området, som børnene kan klatre på.
Kolonien er relationsdannende – børnene ser hinanden i helt andre sammenhæng og situationer, der skaber forståelse og accept af hinanden, på den måde opstår der nye venskaber på tværs af grupper, alder og køn. Det sociale fællesskab styrkes imellem både børn og personalet, vi får mange fælles minder hvilket er en stor gevinst for dagligdagen i børnehaven efterfølgende.
Inden kolonien bliver der afholdt et forældremøde, hvor vi informere om praktiske ting, hvor også forældrene kan videregive erfaringer med at have børn på koloni.
Forældrebestyrelsen arrangerer en fælles tur til Skovly en lørdag el. søndag i juni måned. Turen er for forældre og børn så de sammen har mulighed for at opleve hvordan kolonien ser ud og hvad børnene har i vente.
Læs vores kolonidagbog: